tankedryp

tankedryp

Em fra sindes dunkle katakomber

Nogle gange er der noget man bare har lyst til at sige til nogen.

Læs og se om det har interesse, ellers zap videre i det uendelige Internetunivers.

Galdesten giver livet mening ;-)

Løse tanker hen ad vejen.Posted by Anders Lund Olsen 08 Sep, 2009 00:14:41

Jeg har i denne weekend ligget brak med galdestenssmerter. Det er noget der sætter livet i perspektiv!

I 3 døgn har jeg lidt og så lige pludselig efter man har ringet til lægen siger det "plop!" og smerterne er væk som dug for solen.

Heldigvis er min læge ret forstående, men han blev sur over at jeg havde ventet så længe med at søge hjælp. Men det er det samme hver gang, når jeg har ringet til lægen eller er taget på skadestuen, med uudholdelige smerter, forsvinder de, når lægen begynder at trykke mig på maven og så bliver man udskrevet som hypokonder.

Jeg har været på skadestuen 3 gange og indlagt 1 gang i 4 dage uden at nogen kunne finde ud af hvad mit problem var. Det var først da jeg fik gulsot og betændelse i galdegangen, at min egen læge så lyset.

Apropo lys, en af de gange hvor jeg var på skadestuen, sagde den person der kørte mig derind at jeg var gul i huden, men på skadestuen har man kunstlys(lysstofrør), så lægen kunne ikke se at min farve var unaturlig! Det er sgu' dårlig gennemtænkt!

Efter sådan en tur, er man glad for at være ganske almindelig frisk og skynder sig at gøre de ting man skal nå, inden man dør, for næste gang kan være sidste gang, hver gang!

Mvh.

Mig!